Om Spar Nord Arena

Historien og bidragsyderne

Den selvejende institution Spar Nord Arena blev bygget i 2007 med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, Skive Kommune, Skive Tennisklub, Skive Atletik- og Motionsklub samt Hotel Gl. Skivehus. Arenaen er en såkaldt multihal med plads til og mulighed for en lang række aktiviteter for såvel idrætsudøvere som sponsorer.

Spar Nord Arena blev oprindelig bygget som en såkaldt ”kold hal” uden opvarmning, men ved en totalrenovering i foråret 2016 er hallen blevet isoleret og det er blevet muligt at opvarme rummet alt efter behov. Ombygningen blev muliggjort gennem tilskud fra Spar Vest Fonden og Skive Kommune. Arenaen har også et helt nyt velfungerende lydanlæg, som giver mulighed for en god og tydelige speak og musik fra kommentator-boksen. I forbindelse med renoveringen blev der ligeledes etableret netadgang.

 

Hvad rummer arenaen

Indtil videre er Spar Nord Arena Danmarks største overdækkede idrætshal på i alt 4500 kvm.  og har bl.a. en 200 meter rundbane med hævede sving til løb samt 3 tennisbaner. Udover tennis og atletik er der mulighed for at dyrke klatring og afholde større arrangementer.

Arenaen har i efteråret 2017 fået udbygget tribunen, så der nu er 140 siddepladser. Ved kommercielle arrangementer kan Arenaen rumme ca 500 gæster. Spar Nord Arena har således i 12 år i træk dannet rammen om DM i indendørs atletik – et arrangement i rammer, som Dansk Atletik Forbund har været meget tilfredse med.

 

Den daglige drift

Den daglige drift forestås af bestyrelsen i tæt samarbejde med personalet ved Skive Stadion

At Arenaen er overdækket, isoleret og kan opvarmes, gør det muligt hele året at dyrke aktiviteter, der ellers kun er henlagt til sommerhalvåret.  Skive Atletik-og Motionsklub og Skive Tennisklub benytter naturligvis hallen flittigt, men også Skive kommunes skole- og dagtilbud er faste brugere af Spar Nord Arena.

Foruden traditionelle idrætsaktiviteter kan Arenaen også anvendes til større arrangementer og events. Det er muligt at leje Spar Nord Arena til stævner, firmaarrangementer, etc. Se mere under Udlejning

 


Kontakt udlejning: +45 22 10 24 10

Kontakt Spar Nord Arena

Udlejning af hal

Stadion

Dynamic-it leverandør af webshop

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, accepterer du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her